Design på pinde
Eleverne på dette valgfag vil gennem vekselvirkning mellem bundne og selvdefinerende opgaver udvikle færdigheder i at kunne strikke og hækle enkle tekstiler af funktionel og dekorativ art. Gode oplevelse af mestring i arbejdet med faget kan være med til at styrke elevernes selvtillid og selvopfattelse

Hvorfor
Eleverne vil i valgfaget ”Design på pinde” få mulighed for at opleve glæden ved selv at skabe, men også opleve hvorledes strik og hækling ved styrkelse af det parasympatiske nervesystem kan virke afstressende og give ro i sindet.

Hvordan
Undervisningen veksler mellem bundne opgaver og frie opgaver. Undervisningen vil desuden bestå af en vekslen mellem elevernes arbejde med designopgaver og udførelse af disse samt lærerens oplæg om arbejdsmetoder, form & farve, men også om tekstilkunst og tekstilhistorie.
