Girlpower

I faget, taler elever og lærer sammen om tanker og følelser forbundet med, at være ung kvinde i dag. Udgangspunktet er netop de piger, der har meldt sig til faget. Girlpower er tænkt som et trygt fællesskab for piger, hvor der er mulighed for at lytte og blive lyttet til.

Raagelund Efterskole 4547 Copy

Fagets formål

Formålet er at skabe et trygt fristed, hvor pigerne kan nyde et rent pigefællesskab, samt lære mere om sig selv og grundvilkårene for unge kvinder. Endvidere får pigerne herigennem et fristed, hvor emner af forskellig art gennemgås, det være sig alt lige fra kærester og sex, til problemer med veninden eller pige-hygge-snak.

Raagelund Efterskole 4520 Copy

Hvad laver vi i Girlpower?

Der arrangeres en række aktiviteter, som specielt piger synes at have glæde af. Det kan være hyggearrangementer, ansigtsmassage, at se en god film, yoga, gipsmasker el. lign. Ligeledes arrangeres ture ud af huset til f.eks. udstillinger af interesse eller besøg i et fitnesscenter, hos en kosmetolog, en tur i teater, vinterbadning eller i latterklub. Pigeklub står endvidere for nomineringerne ved skolens gallafest. Piger har generelt mere brug for at pynte sig end drenge! Dette er faget, hvor de kan få lov at lave en masse pigeting, såsom at lægge makeup, lave smykker, lave eksperimenter med påklædning og en masse mere, uden drengenes distraherende nærvær!

Raagelund Efterskole 4550 Copy

Se mere på Facebook og Instagram