Bomstærk

Formålet med undervisning i Bomstærk er at stimulere elevernes glæde og lyst til fysisk aktivitet. Der søges at videreudvikle elevernes idrætslige færdigheder og kundskaber, der medfører kropslig og almen udvikling.

Bomstærk

Fagets formål

Undervisningen skal være med til at fremme elevernes viden omkring fysisk sundhed og kropskultur, give eleverne en oplevelse af fysisk velvære og give mulighed for at se sammenhængen mellem fysisk aktivitet og livskvalitet. Undervisningen har fokus på at arbejde med at øge elevernes kropsbevidsthed, styrketræning for hele kroppen samt reducere stress og løsne op for spændinger. Sundhed er i højsædet både i de fysiske aktiviteter og i den teoretiske forståelse af en sund tilgang til kroppen.

240722855 4311129402316128 1690994458972044454 N

Hvad laver vi i Bomstærk?

Eleverne skal i undervisningen arbejde med styrketræning for hele kroppen – herunder primært de store muskelgrupper. Det gøres bl.a. ved at bruge redskaber som er vægtstænger med skiver og egen kropsvægt. Undervejs bliver eleverne guidet igennem teknik og øvelser, som skal sørge for at de opnår det maksimale udbytte af træning samt for at undgå skader. Undervisningen foregår som en vekslen mellem instruktion, vejledning og coaching. Eleverne inddrages i de forskellige øvelser, så hver enkel elev oplever en individuel udvikling samtidig med, at de får en forståelse for, hvordan det individuelle skal kombineres med det fælles.

123211368 3446917235404020 7405927717755078406 N

Se mere på Facebook og Instagram