
Valgfag
Når du vælger valgfag, vælger du ikke bare timer på dit skema – du vælger nye udfordringer, fællesskaber og muligheder for at udvikle dig. På vores efterskole tilbyder vi et bredt udvalg af valgfag, hvor du kan dyrke dine interesser, prøve noget helt nyt og blive klogere på både dig selv og andre.
Vi har personligt udviklende fag, der giver dig plads til fordybelse, refleksion og styrke til at stå stærkere i din hverdag. Vi tilbyder kreative fag, hvor du kan udfolde dine idéer, arbejde med hænderne og lade fantasien få frit spil. Du kan vælge aktive fag, hvor du kan udfordre kroppen, mærke energien og opleve glæden ved at være i bevægelse. Og vi har praktiske værkstedsfag, hvor du lærer gennem håndens arbejde, bygger, skaber og afprøver konkrete færdigheder, du kan bruge i praksis.
Uanset hvilke fag du vælger, får du mulighed for at udforske nye sider af dig selv, lære gennem erfaring og være en del af et inspirerende fællesskab, hvor vi løfter hinanden.
Vi har helt sikkert et valgfag der passer til dig
Alle elever vælger tre valgfag ad gangen i 3 periode. På den måde skaber vi en alsidig undervisning, hvor eleverne prøver lidt af hvert. Man kan altså have op til 9 forskellige valgfag i løbet af et efterskoleår.
Valgfagene skifter løbende i forhold til årstid, efterspørgsel og de muligheder, vi har på skolen. Det betyder, at nogle fag kun udbydes i bestemte perioder, mens andre går igen hele året. På den måde kan vi sikre et varieret og spændende udbud, hvor der altid er noget nyt at kaste sig over – uanset om man brænder for kreative projekter, fysiske udfordringer, praktiske værkstedsfag eller personlig udvikling.

"jeg fandt ud af at jeg kunne meget mere end jeg troede"
Mikkel Hansen

