MTB, sporbyg og cykelværksted

At tilbyde et valgfag som MTB - cykelværksted giver eleverne mulighed for at sætte sig ind i kunsten at vedligeholde cyklen. Cyklen er et transportmiddel som alle elever kender og bruger i det daglige. Gennem cykleværkstedet for de her mulighed for yderligere at fordybe sig i dens funktionalitet samt opbygning og ikke mindst dens kreative muligheder. 

Onsdagsholdet: Fokus på MTB og ture rundt på Fyn

Torsdagsholdet: Fokus på MTB og sporbyg på skolen

MTB Track Mountainbike Aktivitetspark Gohigh

Hvad

Arbejdet på cykleværkstedet omfatter følgende:

  • Cyklens enkeltdele og deres funktion
  • Løbende reparationer – den daglige vedligeholdelse
  • Etablering og vedligeholdelse af skolens MTB og racercykler til træning og konkurrencer
  • Træningsture samt mulighed for deltagelse i officielle motionsløb
  • Etablering af MTB spor på skolens område
IMG 30842

Hvordan

Undervisningen på valgholdet tager sit udgangspunkt i elevernes lyst og engagement til reparationer og vedligeholdelse af egne, samt skolens cykler. Det at beskæftige sig på et værksted skal være med til at øge den enkeltes bevidsthed omkring hvordan man bruger forskellige værktøjer korrekt, samt være medvirkende til at den enkelte elev vil have større muligheder for selv, at vedligeholde eget materiel.

Undervisningen vil i høj grad også være med til at give eleverne tryghed i et overskueligt miljø for dermed at skabe dialog og samvær, så de kan udvikle sig både fagligt og menneskeligt. Ved at eleven får positive oplevelser gennem færdiggørelse at små som store projekter, ønskes der at eleven får øget tro på egne evner og muligheder. Ved at eleverne prøver samt at bruge ”tips & tricks” fra hinanden, ønskes der at eleverne i samarbejde med hinanden opbygger tillid, forståelse og anerkendelse for andres ideer og holdninger.

IMG 3075